Alt om vin – siden hvor den gode smag findes

Franske vine

Vin til glæde og fornøjelse

Vinen er blevet nydt og besunget siden oldtiden. For nylig fandt man i Israel et gammelt anlæg til vinproduktion med flere tusinde år på bagen, og det viser, at vin har været en del af livet for mennesker, lige siden vi fandt ud af, at man kunne gære druesaft og dermed skabe ikke blot alkohol, men også den ypperste velsmag.

I dag er vinen genstand for en næsten kultagtig dyrkelse. De bedste vinmagere er verdensberømte, og nogle mennesker er så betaget af vinens verden, at de nyder vin for 100.000 om dagen – det kunne en københavnsk restauratør fortælle for nylig.

Og hele vejen gennem historien har vinen været besunget af digtere og andre med en lyrisk åre. Homer, den gamle græske digter, bruger maden og vinen som et symbol på den overlegenhed, som de gamle grækere besad i forhold til andre folkefærd. Grækernes orgier, hvor vinen spillede en stor rolle, er beskrevet i komedier og tragedier fra det gamle Grækenland, og i Rom holdt man store bachannaler, hvor vinen spillede en central rolle. Det digtede de romerske digtere om.

Hvem kender ikke de svenske drikkeviser med Bellmans Epistler i centrum? Rusen besynges, og vinen glæder fremhæves. Han besynger ikke så meget en bivirkning ved at drikke vin og anden alkohol, nemlig risikoen for at få fødevarebaseret dårlig ånde, når man vågner dagen efter et festligt lag med det, der så poetisk kaldes ‘drageånde’. Men det er heldigvis et fænomen, som der kan gøres noget ved. Blandt andet har firmaet GUM en masse gode råd om, hvordan man undgår dårlig ånde, ligesom man også kan få en række hjælpemidler, som kan modvirke dette ikke så rare fænomen.

I nyere tid er vinen glæder også besunget. Johannes Ewald lader sin unge hovedfigur i ‘Levned og Meninger’ drikke sig beruset i vin, og så bliver han modig og klar til at møde verden. Studentersangen med sekvensen Herrer vi er i Åndernes Rige fremhæver også glæden ved vinen, og vinen bruges ofte som symbol på livsglæde, poesi og lykke.

Ikke alt er dog glæde ved vinen, så det handler om at finde den rette modus vivendi i forbindelse med indtagelse af vinen, så den forbliver en glæde. Litteraturen rummer også beskrivelser af denne bagside ved beruselsen: Tom Kristensens ‘Hærværk’ er et eksempel på, hvad der kan ske, hvis man ikke sætter grænser for sit indtag, og for nylig har forfatteren, litteraturanmelderen og præsten Kristian Ditlev Jensen udgivet romanen ‘Bar’, der fortæller om hans egen karriere som overdreven vinnyder.

Der er dog god grund til at holde fast i de glade beskrivelser af vinens glæder i litteraturen. Nyd Aarestrups digte, H. C. Andersen, når han fortæller om sin glæde ved vinen, og de mange romantiske forfattere, der i 1800-tallet tog til Italien og opdagede vinens vidunderlige verden – og dens positive effekt på samværet mellem mennesker.

You May Also Like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *