I mange år har franske vine være kendt som toppen af det bedste, når det gælder vine, og selv om landets vinbønder især efter 2. verdenskrig har fået heftig konkurrence fra kvalitetsprodukter fra andre lande både i og uden for Europa, så er der stadig mange, der sværger til de franske vine, når der skal et godt glas på bordet.
Der har været dyrket vin i Frankrig i mere end 2.600 år, så der er jo en god grund til, at de franske vine er blevet dyrket frem til den perfektion, som mange af dem har i dag. Der ligger simpelt hen årtusinders erfaring gemt i de franske dråber.
Fra tynd vin til sublim kvalitet
Hvis vi skal være ærlige, så har franske vinbønder nok haft hovedet liggende lidt for tungt på den hovedpude, der bliver ekstra blød og behagelig, når man gennem århundreder har været vant til at gå af med sejren. Så de franske vinproducenter har ikke altid haft blik for konkurrencen udefra, hvor der bliver avlet mange rigtig gode vine til en overkommelig pris. På den baggrund har nogle haft en oplevelse med en fransk vin, der ikke levede op til et acceptabelt forhold mellem pris og kvalitet. I perioder har der været produceret for meget og for tynd og dårlig vin. Men i dag har de franske producenter forstået lektien og dyrker sublim kvalitet i alle egne af landet. Ikke mindst er området omkring floden Rhone kommet rigtig godt med og leverer i dag fremragende vine i mange prisklasser.
I nogle egne af Frankrig skal vinbønderne i dag arbejde meget med deres druer og med mosten for at sikre gode vine, som ikke bliver for tunge og alkoholrige. Klimaforandringerne på vores klode bevirker, at der bliver meget varmt i eksempelvis Sydfrankrig om sommeren, og det kan påvirke vinhøsten. Det kræver ekstra dygtige vinbønder at lave gode vine i et meget varmt klima.
Frankrig har lagt jord til udviklingen af nogle af de fornemste vindistrikter i verden. Bourgogne ligger sammen med Bordeaux i toppen, men dertil kommer jo alle de andre områder som Champagne, Alsace, Languedoc-Roussillon – ja, der er nok at vælge mellem i de 13 officielle franske vindistrikter.
Bourgogne bliver sammen med Bordeaux anset for topområderne i Frankrig, men i mange områder stikker kvaliteten af, og der bliver fremstillet rigtig gode vine, der ikke nødvendigvis kravler op i de astronomiske prislejer, hvor en god bourgogne vin typisk befinder sig. Bourgogne i en god kvalitet ligger i dag uden for de fleste almindelige menneskers rækkevidde, fordi priserne er eksploderet – men så kan man bare bevæge sig ud i andre vinområder i Frankrig, hvor der kan gøres mange gode fund til en rimelig pris.
Gå på opdagelse blandt de franske vine – der er masser af gode oplevelser i vente.