rachele Et glas vin kan for mange være indbegrebet af hygge, god mad og afslapning. Men hvordan hænger vin egentlig sammen med sundhed? Gennem tiden har især rødvin fået ry for at have gavnlige effekter, men hvad er fakta, og hvad er myter i denne komplekse fortælling? Det er værd at kende til forskningen bag overskrifterne. Lad os dykke ned i, hvad videnskaben fortæller os om vinens indvirkning på kroppen – både de potentielle fordele og de uomtvistelige risici.
Fra fransk paradoks til forskningens søgelys
Måske husker du udtrykket ‘det franske paradoks’? Tilbage i 1990’erne vakte det international undren, at franskmændene, trods en kost rig på mættet fedt fra delikatesser som paté, smør og fede oste, havde en lavere forekomst af hjertesygdomme end mange andre vestlige befolkninger, herunder amerikanerne. En populær teori, som for alvor blev kendt gennem et tv-program om emnet, pegede på et moderat forbrug af rødvin som en mulig forklaring. Tanken var, at stoffer i vinen kunne have en beskyttende effekt på blodårerne og hjertet. Denne idé blev yderligere næret af associationer til Middelhavskosten, hvor et glas vin til måltidet traditionelt har spillet en rolle.
Jagten på de aktive stoffer i vinen
Forskningen rettede hurtigt fokus mod specifikke stoffer i vinen, især i rødvin, der fremstilles med drueskindet, hvor mange af disse forbindelser findes. Særligt antioxidanter som resveratrol og forskellige flavonoider (herunder anthocyaniner, som giver rødvinen dens farve) kom i søgelyset. Disse plantebaserede stoffer menes at kunne neutralisere ‘frie radikaler’ – ustabile molekyler i kroppen, der kan forårsage celleskade og dermed bidrage til aldring og udvikling af sygdomme. Resveratrol, som især findes i drueskind, blev fremhævet for potentielle anti-aging og hjerte-sunde egenskaber, som beskrevet i forskellige analyser af rødvinens mulige fordele.
Moderat forbrug: Potentielle plusser og store forbehold
Hvad viser forskningen så i dag, i 2025? Nogle studier peger stadig på, at et moderat alkoholindtag kan være forbundet med en lavere risiko for visse hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med personer, der slet ikke drikker, eller personer der drikker meget. Som refereret på forskning.no, menes mekanismen at hænge sammen med en mulig positiv effekt på kolesterolbalancen – specifikt en stigning i det ‘gode’ HDL-kolesterol – og måske en nedsat tendens til blodpropdannelse. Det er dog afgørende at understrege, at denne potentielle effekt ikke er unik for vin, men ser ud til at gælde for alkohol generelt i moderate mængder. Desuden sår nyere forskning og sundhedsautoriteter i stigende grad tvivl om disse fordele og understreger, at risiciene ved alkohol hurtigt overskygger eventuelle gevinster.
Hvad betyder ‘moderat’ i Danmark?
Nøgleordet i diskussionen om potentielle fordele er ‘moderat’. Men hvad indebærer det? Her er det vigtigt at forholde sig til de nationale anbefalinger. I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne mænd og kvinder højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag. Dette betragtes som en lavrisikogrænse. Internationale definitioner, som man kan finde i Wikipedias oversigt over sundhedseffekter, definerer ofte en standard genstand vin som ca. 150 ml, og moderat forbrug som op til én genstand dagligt for kvinder og op til to for mænd. Disse internationale mål kan dog variere og bør ses i lyset af de danske retningslinjer. Individuelle faktorer som alder, køn, genetik, vægt og generel sundhedstilstand spiller også en rolle for, hvordan alkohol påvirker den enkelte.
Resveratrol og andre stoffer under luppen
Stoffet resveratrol er blevet grundigt undersøgt i laboratorier for en række potentielle positive effekter, herunder indvirkning på aldringsprocesser, hjertesundhed og endda forebyggelse af visse sygdomme, hvilket nogle online kilder opsummerer entusiastisk. Det er dog vigtigt at være kritisk: Mange af disse studier er udført på celler eller dyr, og resultaterne kan ikke direkte overføres til mennesker, der drikker vin. De mængder resveratrol, der skulle til for at opnå de observerede effekter i forsøg, er ofte langt højere, end hvad man får gennem et moderat vinforbrug. Desuden er der ingen solid videnskabelig evidens for, at resveratrol fra vin har markante sundhedsfordele for mennesker. Samtidig kan man få gavnlige antioxidanter fra mange andre kilder, såsom druer, druesaft, bær, frugt og grøntsager – helt uden alkoholens skadelige virkninger.
Alkoholens skyggeside: De uomtvistelige risici
Selvom diskussionen om potentielle fordele ved et moderat forbrug kan være tillokkende, er det afgørende at anerkende alkoholens mørke side. Sandheden er, at alkohol udgør en sundhedsrisiko, og et for højt forbrug er direkte skadeligt. Forskningen er entydig på dette punkt. Som Hjerteforeningen påpeger, er alkoholforbrug forbundet med øget risiko for over 200 forskellige sygdomme og tilstande. Dette inkluderer en markant øget risiko for forskellige kræftformer (herunder bryst-, tarm- og leverkræft), leversygdomme som fedtlever og skrumpelever, forhøjet blodtryk og en række andre alvorlige helbredsproblemer. Der findes reelt ingen sikker nedre grænse for alkoholindtag, når det gælder kræftrisiko.
Hjertet er særligt udsat
Ironisk nok er hjertet, som rødvin engang blev hyldet for at beskytte, særligt udsat ved alkoholforbrug. Ifølge Hjerteforeningen kan selv et moderat alkoholindtag føre til forhøjede niveauer af fedtstoffer (triglycerider) i blodet og forhøjet blodtryk. Der er også en klar og dosisafhængig sammenhæng mellem alkohol og hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren – selv et lille forbrug øger risikoen. Langvarigt og højt forbrug kan desuden føre til alkoholisk kardiomyopati, en tilstand hvor hjertemusklen svækkes og hjertet vokser. Myten om, at rødvin generelt er ‘sundt’ for hjertet, holder altså ikke vand – risiciene ved alkohol overskygger klart eventuelle tvivlsomme fordele.
Andre konsekvenser for helbredet
Udover de store risici for hjerte, lever og kræft, medfører alkohol en række andre potentielle negative konsekvenser. Det kan påvirke den mentale sundhed negativt, bidrage til udvikling af afhængighed, forstyrre søvnkvaliteten, forværre lidelser som astma og gigt, samt øge risikoen for ulykker og skader. Det er også vigtigt at huske, at alkohol kan interagere uhensigtsmæssigt med visse typer medicin. For gravide og ammende frarådes alkohol helt på grund af risikoen for alvorlige skader på fosteret eller barnet.
Sundhed handler om livsstil ikke om vin
Det er essentielt at sætte vinens rolle i det store sundhedsbillede i perspektiv. Selvom specifikke stoffer i vin, som resveratrol, fortsat studeres, er det vigtigt at huske, at en sund livsstil er fundamentet for et godt helbred. Som sundhedseksperter fra Edward-Elmhurst Health og andre organisationer understreger, er en balanceret kost rig på frugt og grønt samt regelmæssig motion langt vigtigere for den generelle sundhed og forebyggelse af sygdomme end et eventuelt moderat vinforbrug. Det videnskabelige samfund og sundhedsmyndighederne er enige: Man bør absolut ikke begynde at drikke alkohol for sundhedens skyld.
Desuden peger nyere analyser på, at de tidligere observerede statistiske fordele ved moderat forbrug kan være overvurderede. Det kan skyldes, at personer, der drikker moderat, ofte også har en generelt sundere livsstil (f.eks. bedre kost, mere motion, højere uddannelse og indkomst), hvilket gør det vanskeligt at isolere alkoholens specifikke effekt. De små, potentielle fordele ved moderat alkoholforbrug i forhold til visse hjertesygdomme ser desuden primært ud til at gælde for ældre voksne, som i forvejen har en højere risiko. For yngre mennesker er der ingen tilsvarende beskyttende effekt, og de udsættes primært for alkoholens mange risici, som påpeget af norsk forskning.
Nydelse med måde og bevidsthed
Vinens verden byder på en rig historie, fascinerende mangfoldighed og evnen til at berige et godt måltid og socialt samvær. Som det fremgår af forskellige platforme dedikeret til vin, såsom Rico Wines’ blog, er vin for mange forbundet med nydelse, kultur og oplevelser. Det er vigtigt at anerkende denne værdi, men samtidig adskille den fra spørgsmålet om sundhed. De potentielle sundhedsfordele ved et moderat forbrug, som tidligere har været fremhævet, er usikre og bør aldrig være motivationen for at drikke alkohol.
Nøglen ligger i bevidsthed og balance. At nyde et glas vin kan godt være en del af en afbalanceret livsstil, hvis det sker med måde og ansvar. Det handler om at kende og respektere Sundhedsstyrelsens anbefalinger, lytte til sin egen krop og aldrig lade alkohol træde i stedet for de grundlæggende elementer i et sundt liv: nærende kost, regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og mentalt velvære. Lad os værdsætte vinen for den glæde og kulturelle rigdom, den kan tilbyde, men altid med en klar forståelse af, at ægte sundhed findes i helheden af vores livsstilsvalg, ikke i bunden af en flaske.
