Alt om vin – siden hvor den gode smag findes

Tyske vine

USA er blandt de helt store vinproducenter

USA er et kæmpeland med sine mange stater, som ligger i forskellige klimazoner og har vidt forskellig geografi. Stort set alle stater producerer vin, så har du lyst til at forsøge dig med vin fra dette land, er der uanede muligheder.

I praksis er det dog sådan, at du vil støde på flest vine fra Californien, hvis du går på opdagelse i den amerikanske vinverden. Californiske vinproducenter fremstiller næsten 85% af al vin fra USA. 8,5% kommer fra staterne New York og Washington, så det er jo sandt at sige begrænset, hvor meget der kommer ud på hylderne fra de resterende stater i USA.

Tag til Niagara og smag

Hvis du vil udforske andet end Californien, kan du med fordel tage til området omkring Niagara. Her kan du både på den amerikanske og canadiske side finde fremragende vine, som også er til at betale. Så ved Niagara kan du ikke blot beundre et af verdens flotteste vandfald – der i øvrigt tager sig mest imponerende ud fra den canadiske side af grænsen – men også nyde vine, som vi ikke ser så meget til herhjemme endnu, selv om der efterhånden bliver importeret en del fra dette område.

Med mere end 130.000 ha med vinstokke er det imidlertid Californien, der fylder mest i det amerikanske vinlandskab. Det er især områder Napa Valleyy, der byder på gode forhold for vindyrkning, men også her har man de senere år været ramt af følger af klimaændringerne; blandt andet har der været flere store brande, der også har hærget i dette område.

You May Also Like